mandag den 31. december 2012

Første rigtige dag i Vietnam.

Kig lige lidt mere

Så er vi kommet igang med den første dag der har været meget interessant. Vi stod sent op og Nadja og jeg gik til en cafe hvor vi håbede på lidt morgenmad, men deres engelsk var ikke lige til at forstå så det endte med et glad juice til 45.000 pr glas det var jo også ny pressede æbler. ;)

Det kan være i lige skal vide at 10.000 vietnamesiske Dong er 3kr og noget. Så så slemt er det heller ikke - jeg er ikke ruineret endnu. :p

Efter denne lidt uheldige oplevelse og tomme maver vækkede vi de to andre og bestemte os for at tage til et center og få handlet det vigtige så vi kunne fået bad! Centret var fyldt af mennesker og de glor - jeg mener virkelig glor! De vender sig om, kigger på en længe og ja selv peger. Så kommer der også et lille grin en gang i mellem. Man bliver da lidt mærkelig ubekvemt når det er. Når vi fik købt de vigtigste ting og jeg gik fra at være for at være 2 gange millionær til kun en enkelt gang mine indkøb af shampoo, håndklæder, andre toiletsager, drikkevarer, mad mm. Endte med at koste mig en million :0 taxa turen kostede mellem 50.000-56.000 :)

På trods af de mange blikke havde vi en god dag der endte med aftensmad i et gadekøkken ikke lang fra lejligheden.

Lejlighed er fin vi har 3 soveværelser, 2 badeværelser og en stue og køkken. Ikke nok med det er der også en lille sød balkon. Det bedste af det hele er at den ligger lige på den anden side af vejen i forhold til skolen, det bliver godt ikke at skulle med en masse transport til skole.

Ellers virker området hyggeligt, jeg håber vi kan tage til midtbyen en af dagene før vi starter på skolen. Jeg prøver at oplade nogle billeder inden længe så i kan se lidt af alt det jeg snakker om. Internettet er ikke det bedste og som det er nu skal vi sidde i stuen eller næsten ved døren for at kunne komme på. Nu går jeg ud og oploader denne besked og så er det sengetid klokken er faktisk 2 om natten. :)

Godnat og godt nytår i morgen til jer alle !!

***

Smuk udsigt over et snedækket Kina.

Ville lige dele denne helt fantastiske udsigt fra flyet. Vi er 522 km fra Beijing og oppe i 37022 ft højde. Det er helt klart og man kan fornemme de små huse og veje i det ellers meget hvide bjerglandskab. Det er fantastisk at vågne op til en så smuk udsigt.

Endnu mere smukt landskab

Jeg tror jeg stoppede for tidligt med billederne. Det er fantastisk at flyve over her. Er i ikke enige?

***

søndag den 30. december 2012

Forsinkelse!

Øv, øv, øv.

Nu kom vi endelig i luften efter 2 timers forsinkelse. Jeg har bestemt ikke haft den bedste oplevelse med Kina!

Vi ankom i morges (kinesisk tid) efter en lang flyvetur på 9 timer, som i så var indflyvningen helt utrolig, den smukkeste udsigt over først et snelandskab der mindede mig om finland og så et bjerglandskab der slog alperne og til sidst de store kinesiske byer der er fyldt med huse højere end eiffeltårnet. Jeg var imponeret over et sådan skift af scene på kun 30 min.

Men så kom problemerne, vi kom af flyet i Beijing og vidste ikke hvor vi skulle hen, vi kartede rundt og spurgte alle og enhver uden et svar der kunne forståes (jo mindre man var kineser). Da. Vi endelig kom til det rigtige sted, stod vi i kø i næsten en time for at få tjekket vores pas og udfylde et indrejse og udrejse kort. Øv! Men vi gik videre og for vild en gang til. Hjælpen der højst er et håndtegn af en eller anden art der lige så godt kunne betyde fugl fik os da ud af lufthavnen. Vi tog en slapper og spurgte om muligheder for at komme på kort sightseeing i byen men svaret var noget ligende noo, chinchungcha osv. Når men som man bedst troede det hele var overstået og at man kunne tjekke ind skulle man vente til der kun var 3 timer til afgang. Vi ventede og da der var ca. 2 timer til boarding blev der åbnet og vi kunne rejse os fra det kolde gulv og stå i kø en gang til. Efter 1 time var det så vores tur.

Nu er i sikkert træt af alt det her venten men her kommer da lidt mere.

Vi kom endelig ind i terminalen efter et meget grundigt Security tjek hvor det var lige før man skulle have tøjet af og pakke tasken ud for at komme igennem. Og der var stole og internet og ro og Nadja og Katrine tog sig en lur. Det blev boarding tid og tro det eller ej det fungerede super godt! Hurtigt og inden længe var alle inde og boarding completed. Men man skal ikke tage glæderne på forskud lad mig bare sige det sådan her, jeg sov og vågnede en time efter og vi var stadig ikke lettet. Først efter 2 timer kom vi afsted med piloten der sagde "vi har haft nogle computer problemer som er halvt blevet løst, det burde være nok til at flyve" SLAM av for den da. Det hjalp måske heller ikke at han derefter fortalte at vi ville støde ind i en del turbulens og blæsevejr. Og tro mig det gjorde vi og gør stadig. Så hvis i ser denne besked er jeg ok, hvis ikke?? Ej det gør i da forhåbentlig. ;)

Nu er vi 1,5 time fra Hanoi og håber vi stadig bliver hentet selv med forsinkelsen. Desværre har vi ikke hørt mere fra den ellers søde dame der ville hjælpe os med et sted at bo de første dage, derfor bliver vi måske nødt til at tage et par dage på hotel eller hostel indtil lejligheden er klar til os.

Tak for at i læser al min brok og frustrationer, jeg håber jeg får en meget bedre oplevelse i Vietnam. Og måske Kina kan tage sin revanche en eller anden dag.

Vi ses i Vietnam hilser fra bumleturen.

***

On the plane

Tiden går bare så langsomt!!

Lige nu sidder jeg på flyet fra Amsterdam til Beijing. Men det tager en hel del tid. Jeg har lige set taken 2 som fik mig til at tænke på min søde kæreste derhjemme, da vi ville have set den film sammen. Nu kommer så det næste spørgsmål - skal man sove eller se en film mere - ØK hvor er det hårdt med alle de valg.

Vi skal flyve i godt 9 timer. Og vi har fløjet i 2 nu så der er lang vej endnu. Det er meget underligt at sidde her og stadig lidt surrealistisk at jeg er på vej til 2 måneder i et fremmed land. Savnet til kæresten og familien derhjemme gør nu ikke tingene nemmere. Jeg kan dog også mærke en hvis spænding og lyst til at skulle se Vietnam. Vi kiggede i rejsebogen da vi var i Amsterdam og tanken om alt det vi har mulighed for at se - hvem ved det er måske første, sidste og altså eneste gang jeg kommer til at se dette vidunderlige område.

Lige før afrejse igår fik vi sagt ja tak til en lejlighed. Dog ved vi slet ikke hvornår denne er klar til os. Vi har fået af vide t den ikke er møbleret altså skal der købes alt til den. Så det er det ærgelige over den. Men den skulle ligge tæt på skolen vi skal arbejde på og skulle være en forholdsvis ny bygning.

Jeg ligger et billede på af mig der sidder med min pude og slapper af. Læg mærke til hvor træt jeg ser ud! Øv øv! Klokken er dog kun 21 dansk tid så måske er det for tidligt at sove? Hvad hvis jeg vågner for meget midt i nat. Hmm.

Når næste stop er Beijing hvor jeg kommer vi kan komme på en eksklusion ud og se lidt af byen - det ville da klart være en fed oplevelse.

Håber i følger med i mine små beskeder.

Hav en dejlig aften og SOV GODT! :D

fredag den 28. december 2012

Så er det nu!

Så sidder man i lufthavnen og gør sig mentalt klar til rejse. Vi er 3 der flyver sammen så det er rart nok. Dagen igår og morgenen føles meget lang! Tror det samlede antal liter af mine tårer kunne fylde en svømmepøl. Eller som kæresten kalder det "mine regne øjne" man kan da ikke andet end at holde af hans danske sprog!

Nu sidder man så i lufthavnen og det første fly går til Amsterdam og er bare et ud af tre. Heldigvis en kort tur og når man først er på det fly så er der ingen vej tilbage. Ikke noget med at løbe tilbage! Selvom man forestiller sig den helt store kærlighedsfilm hvor man fortryder og skynder sig tilbage til den eneste ene. Min kærlighedshistorie må vente til jeg kommer hjem igen og så må jeg jo få mit kram og kys!

Kufferten er pakket og vejede 18 kg ud af de 20 jeg måtte. Men tror så jeg har min del i håndbagagen - mine skuldre er allerede ømme og trætte. :D

Nu skal der boardes!

Vi ses! :)

***




torsdag den 20. december 2012

1 uge - og 1 dag!

Glaaade Jul, Dejlige Jul...

Jeg ved ikke om jeg kan synge det, øv hvor er der meget der skal styr på før jeg tager afsted, jeg er jo en omvandrende stesset bombe! Ej måske var det lige at overdrive, men der er godt nok meget der skal ordnes før afrejse d. 28. december. En omgang blærebetændelse gør det nu heller ikke meget memmere!

Hvad har jeg styr på nu? Jamen flybilletten er der da og jeg ved hvornår og hvor jeg skal flyve til. Sted at bo - mindre detalje det er der vidst ikke lige styr på. Pakke? Hvad er det for noget? haha
Jeg kunne vidst godt ønske jeg var mere forberedt, men det er svært når der både er skole, arbejde og ikke mindst jul lige over hovedet på mig. Måske man også udsætter tingene lidt, da der jo er nogle ting man vil savne her hjemne. Nøj hvor kommer jeg bare til at savne min kæreste! Var der nogle der fortalte mig hvor svært det ville være at skulle undvære ham, inden jeg sagde ja tak og mange tak for tilbuddet? nej det tror jeg ikke. Men sådan er det og vi har jo prøvet det før, så selvfølgelig bliver det hårdt men også et fantatisk gensyn når jeg er hjemme igen!

Som sagt så er der mange ting der ikke helt er styr på endnu, nervøsiteten melder sig hvertfald i denne situation men så er det jo bare rart at vide at jeg ikke er alene om det. Det er super dejligt at vide at man har 3 andre piger at tage afsted med. Vi har holdt vores sidste møde inden afrejse, og det føles lidt mærkeligt at skulle sige "næste gang vi ses, er i lufthavnen".

Istedet for at snakke om alle de ting der ikke er styr på, så er det måske rarere at kigge på alt det der er styr på. Jeg flyver ud d. 28. december og kommer hjem igen d. 5. marts. Vi skal i praktik på en skole - Olypmpia school - der er en privat og international skole. Der er købt gaver til de vigtige og slik til børnene i klassen jeg skal undervise, så det er der styr på.

Selvom der er så mange ting der ikke er helt styr på endnu, så er jeg sikker på det bliver en fantatisk rejse, med et hav af fagligt udbytte og et skønt møde med en ny kultur, der nok skal lære mig en masse. Hvis man ikke var lidt nervøs og spændt nu, så ville der da være noget galt.

Jeg håber i vil følge med derude, så skal jeg nok love at skrive lidt en gang i mellem. Men nu er første skridt vist det at pakke og få styr på de sidste detaljer.

***

fredag den 14. december 2012

Mindre end 14 dage til afrejse

Puuuha, nu kommer det tæt på, tiden er bare gået stærkt på det sidste og jeg føler at der er mange ting der lige skal komme styr på, men mon ikke det nok skal komme!

Nervøsiteten er begyndt at melde sig, men jeg er bestemt også spændt på alt det nye der skal møde mig om meget kort tid.

Følg med fra nu af, hvis du vil vide lidt om hvad jeg laver og hvordan jeg har det før, under og efter min praktik i Vietnam.

...