mandag den 7. januar 2013

Bryllup i Vietnam.

Ikke mange kan sige at de har oplevet et vietnamesisk bryllup, men det kan jeg. Vi have kun været på skolen i to dage da den kommende brud kommer over med en pose vietnamesiske lækkerier i, posen indeholdt noget kage, the, og tørret frugt i de flotteste små pakker. Hun fortæller at hun gerne vil invitere os til hendes bryllup og vi ville få invitationen dagen efter. Og rigtig nok kom hun dagen efter og gav os invitationen. Bryllup var over 3 gange, først i kirke lørdag efterfulgt af reception hos manden, dagen efter vi fik invitationen, weekenden efter var der en special tur ud til hendes hjemby og så ellers den ekstra store fest søndag. Wow et arrangement.

Vi kiggede på billeder de have fået taget før brylluppet og snakkede om hvad vi dog helst ville, kunne vi bruge så meget tid og tage til alle tre eller? Til sidst blev konklusionen at vi måtte tage til det den første lørdag og så se hvad der skete med resten, da vi halvt om halvt havde lavet en aftale om en tur længere væk hele weekenden efter.

Vi vågnede tidligt da vi skulle være i kirke kl. 9 så stod vi op og det viste sig at Nadja og Katrine havde ondt i maven så det kun var Louise og mig der tog afsted. Vi ankom til kirken kort før det startede da taxa ture hernede tager evigheder, pga al trafikken. Bruden stod ved indgangen og vinkede og vinkede da vi kom, jeg tror hun var glad for at se os.

Ceremonien varede lidt over en time og var rigtig smuk, der var dejlig sang og meget vietnamesisk snak man ikke forstod meget af. Parret er katolikker, så den første del af brylluppet er ikke typisk vietnamesisk.

Efter kirken kørte vi med mandens søster til receptionen, der foregik i hans forældres hus. Her i Vietnam er det mest velset at blive gift før man fylder 26 og først efter man er gift flytter man væk fra sine forældre, hvis man ikke bliver gift er det meget normalt at man bor hjemme en del længere tid. Ja mor det ville du gerne have for mig og Frede var? :p

Receptionen gik godt, der var gang i alkoholen og man sagde ikke bare tillykke til brudeparret men familien og de tætte tog et shot af noget meget stærk vodka ved næsten hvert bord og råbte og sang sange, så det var bare ned med det og så et håndtryk til alle ved bordet. Det var meget anderledes. Og lad os sige at vi efter 2 timer også valgte at gå - ligesom mange andre - og der var folk godt fulde og vi skulle desinficere vores hænder :p

Det var vildt sjovt at opleve det hele og jeg er stolt og glad over at have fået muligheden for at blive introduceret til deres kultur, hjem og familie. Vores leder her, Sijtze har boet her i 10 år og har kun fået invitation til to bryllupper, så efter vi har været her i en uges tid og fået invitation er det da meget godt. :)

Håber i havde en god weekend!

***


1 kommentar:

  1. Mange spændende oplevelser, dejligt at opleve et bryllup.......men ja god regl, det med at blive boende hjemme hos mor ;-). Dejligt at skype i går, skønt at se dig. Mill knys til dig

    SvarSlet