tirsdag den 8. januar 2013

Siden sidst

Dagene går en smule hurtigere, og vi har noget på programmet hele tiden. Det sidste jeg skrev om var brylluppet der var helt fantastisk, men selv samme dag efter vi kom hjem og tog en slapper, skulle vi ud om aftenen med Boligdamen. De havde inviteret os hjem til dem og spise, det var førtse gang vi sådan rigtig så et vietnamesisk hjem indenfra. Det var meget anderledes end hvad vi kender til i Danmark. Husene er bygget tæt sammen så de næste minder om lejligheder, hver etage er ikke særlig stor, men så har de tilgengæld 5 etager i hvert hus. Vi så kun køkkenet og studen i huset men det var rigtig hyggeligt.

Vi havde købt en flot blomst til dem, fra en butik i hanoi. Blomsterne her er helt fantastiske, de flotteste farver og buketterne bliver kæmpe store. Det er heller ikke helt vildt dyrt - vi gav 200.000 (ca. 66 kr) for vores blomsterkurv. Det blev de også rigtig glade for. til middagen var både boligdamen, hendes mand, hendes mor og far og hendes 3 børn. Lige da vi kom var der engelsk undervisning af en mand fra Manchester, han havde boet i landet 3 eller 4 år. Det var lidt morsomt det lige var manchester når nu Chris ikke bor så langt der fra.

Maden bestod af en masse vietnamesiske småretter, det bedste var nok forårsrullerne. Vi spiste og spiste og endte aftenen af med en kop the. Men det var nu ikke den fulde ende på det. Nej efter maden skulle vi tage en taxa til en biograf og så synes de vi skulle ind og se en film sammen. 2 gange i biografen på en uge - det er da meget godt gået. Da vi kom var filmen lige startet og vi måtte vente på en senere film, men det betød lidt shopping og en god is. Vi endte med at se hobitten, ikke en film jeg havde valgt alene, men det var en flot biograf og en god 3D så det var nu meget godt alligevel.

Efter biografen tog vi hjem og så havde vi brug for lidt snak om alt i huset og det hele, det er jo ingen hemmelighed at det ikke er nemt at bo 4 piger, der ikke kender hinanden vildt godt, sammen i en lejlighed i to måneder. Det blev en lang nat og vi sluttede først ved en 5-6 tiden om morgenen og blev enige om at vi vidst nok skulle sove længe. (:

Dagen efter gik hurtigt, vi sov til kl. 12 eller senere og kom først ind mod hanoi by ved en 16 tiden. Det stoppede os dog ikke, vi gik direkte hen for at bestille billetter til Water Puppet Showshow ved hoan kiem lake til kl 21.15 og så stod den ellers på søgning efter et rejsebureauså vi kunne bestille nogle ture i weekenderne. Det vi først ville til, var desværre lukket, men heldigvis ligger de på hvert gadehjørne, så vi fandt hurtigt et der så godt nok ud. og så blev rejserne bestilt. En weekend til Halong bay og en til Sapa! Det er nu skønt at alt bliver sørget for! (: Vi glæder os hvert fald alle sammen.

Så var det mad og teater tid, maden blev thailandsk og meget stærk og teateret var om den vietnameisske historie, opført med dukker, i vandet. Det var super flot, musikken, farverne, dukkerne det hele, bortset fra historien måske kunne have været fortalt lidt mere interessant. Husk at se billederne fra showet.

Sengetid og skole dagen efter, så det var godnat.

***

Ingen kommentarer:

Send en kommentar