Happy new year - bogstavelig talt en ny start
Så kom dagen hvor det gamle slutter og det nye begynder og man må da nok sige det er en ny start. Jeg er i et andet land, skal undervise på en anderledes skole og jeg har aldrig savnet nogle så meget som jeg savner kæresten og familien.. Tænk jeg er da blevet helt blød og forskrækket over at rejse - hvem skulle have troet det om pigen der tog 9 måneder til Australien uden nogle omkring.
Når men alle nye begyndelser fører jo også nogle gode ting med sig og detektor jeg bestemt det gør at være her. På trods af alt det hårde.
Idag stod vi sent op, alle sov til kl. 11.30 eller 12 før vi stod ordentlig op - tænk jeg tror vi behøvede søvnen. Så var det tid til lidt mad og et bad og så var vi klar til endnu en dag. Kl. 14 kom lederen for den internationale eller engelske afdeling for klasserne 1-5 på skolen. Han ville vise os skolen og have en snak om de nødvendige ting.
Skolen er meget amerikansk inspireret, stor hvid bygning, små udenoms arealer, stor låge med vagter foran og et stort navn så man ikke er i tvivl. Også indvendig kan man se det præg. Børnene har skabe på gangene, der er meget sterilt og enkelte af de flottere kunstneriske ting børnene havde lavet. På væggene hang billeder af "student of the week" og stod mange engelske citater om storhed og godhed. Der var et stort kort over USA når man kom ind og det forreste og største flag var det amerikanske. Dog lige efter hang det danske flag til ære for os. Skolen fører prøver stort set hvert år for at forberede eleverne til en SAT på amerikansk maner, de lover at alle studerende har et højt nok niveau når de er færdige til at tage deres universitets grad i USA eller andre store steder. Derudover har klasserne efter 3 både en international lærer og vietnamesisk lærer. De bliver også undervist i matematik på engelsk og fysik på engelsk herefter et par gange om ugen. Mere om det vil komme når vi får vores skema på onsdag. En anden sjov lille ting er at både elever og lærere tager sig en lur efter de har spist frokost så de er klar til eftermiddagens timer, dette er på borde eller gulv eller hvor der er plads.
Snakken var meget interessant og frembringer både nervøsitet og spænding ved at skulle undervise og være en del af det. Forventningerne lader til at være væsentlig højere end man ville møde i Danmark og samtidig er der så mange spørgsmål og problemstillinger der rejser sig.
- forskel på undervisning fra de to lærere
- forskel på elevernes opførsel overfor disse
- teaching to the test
- faglig læsning
- fagligt udbytte
- kommunikative færdigheder kontra sproglige
- nervøsitet
- brugbarhed i landet hvor næsten ingen snakker
- osv
Der er altså så mange ting der er interessante for en kommende lærer at have fokus på. Det glæder jeg mig utrolig meget til. Dog er jeg nervøs for forventningerne og påklædningen :p
Efter skolebesøget tog vi hjem og gjorde os klar til at besøge Hanoi by og ja der er mange mennesker og ja der er scootere alle vegne og ja de er ved at køre en ned hvis man ikke bare går og holder et god tempo. Troede næsten jeg skulle miste livet idag. Men det er meget anderledes end andre storbyer jeg har set. Der er beskidt og husene er af dårlig kvalitet. Kun de store steder som Hilton har bygninger der er vel holdt. Vi gik rundt om Hoan Kiem Lake som kun blev flottere og flottere mod aftenens mørke, det smukke lys og dekorationer gjorde det til et vidunder om aftenen. Vi besluttede os for at finde et sted at sidde og få noget dejlig mad, det er jo kun nytår en gang om året. Og vi fandt også det sted, for enden af søen lå en restaurant med udsigt over de pragtfule lys og med en teresse på toppen af bygningen så hele showet kunne nydes. Vi fik fantatisk mad - vietnamesisk - dog var der også store lækre bøffer og andet mere europæisk på menukortet. En forret, hovedret, glas vin og en cocktail blev omkring 380.000 Dong som svarer til højst 150 kr. Det var da ret ok ikke? :)
Aftenen gik og vi tog hjem og åbnede en flaske champagne kl. 00 og spiste kage og søde sager og bare snakkede og hyggede hele aftenen. Nu er klokken igen blevet mange 3 om natten og jeg skriver blog. Skørt men kan ikke sove og så vil jeg hellere dele mine oplevelser med jer.
Håber i har haft/får et fantastisk nytår med god mad, dejligt selskab og lidt nytårsforsæt der måske kan holde dette år. :)
Jeg røber ikke mit men håber da på holder som alle andre :)
Alt det bedste her fra og jeg håber jeg snart kan ligge flere billeder på, dog driller nettet meget.
***


Ingen kommentarer:
Send en kommentar